Den løsningsfokuserede metode i den lærende organisation

I arbejdet med den løsningsfokuserede metode overraskes jeg hver gang over den menneskelige drivkraft og energi der opstår, når mennesker slutter sig sammen og arbejder mod et fælles mål. ”Meget lidt i menneskelige forhold er så stærkt som fælles visioner”, skriver Peter M Senge i bogen den femte disciplin, hvor han redegør for elementerne i den lærende organisation. Han beskriver vigtigheden af at skabe et fælles billede af organisationen og dens fremtid. Ikke lederens påtvungne individuelle vision, men en fælles vision skabt i gruppen af medarbejdere.

Forestil jer at, I har arbejdet i 2 år på at skabe landets bedste arbejdsplads og ved prisoverrækkelsen skal holde en tale, hvor I fortæller, hvad der kendetegner jeres arbejdsplads. Hvad vil i fortælle? Hvad er sket? Hvad oplever medarbejderne? Hvad oplever kunderne? Hvad oplever ledelsen? Hvordan har de forskellige afdelinger i organisationen bidraget? Hvad har de gjort? Hvad er forandret? En sådan seance vil for den løsningsfokuserede praktiker være genkendelig, da det første spørgsmål er en variant af mirakelspørgsmålet og de efterfølgende spørgsmål skal gøre det tydeligt, hvilke forandringer der vil være sket, når medarbejderne oplever de er ansat på landets bedste arbejdsplads. Det detaljerede billede som skabes i denne proces vil være et meget konkret og målbart billede af den ønskede fremtid – den fælles vision.

Når målet er klart vil den løsningsfokuserede praktiker afdække det som allerede er til stede. De tidspunkter, hvor dele af visionen er opfyldt. Når i kigger på jeres arbejdsplads lige nu, er der så noget af det som er beskrevet i visionen, som allerede sker? Er der tidspunkter, hvor dele af visionen er opfyldt? Hvad gjorde i? Hvad gjorde ledelsen, som fik dette til at ske? På en skala, hvor 10 er at visionen er opfyldt og 0 er det modsatte, hvad vil I skalere den nuværende situation til?

Næste skridt er at lægge trædesten på vejen, som gør at det bliver tydeligt når man har taget endnu et skridt på vej mod målet. Hvad vil være den første lille ting, som signalerer i er nærmere målet? Tættere på visionen? Hvad vil kunderne lægge mærke til? Hvad vil samarbejdsparterne lægge mærke til?

Den løsningsfokuserede metode er ikke alene anvendelig i forhold til at skabe visionen og finde pejlemærker på vejen dertil. Den er også anvendelig til at skabe læring i organisationen, fordi de løsningsfokuserede spørgsmål fremmer refleksion og læring.

Læring sker gennem refleksion og afprøvning af nye handlemuligheder og fremmes af passende udfordringer. Spørgsmålet, hvad vil være første lille skridt, sætter gang i en refleksionsproces og skaber en passende udfordring, fordi den afdækker det lille skridt på vej mod det langsigtede mål og dermed baner vejen for en ny handlemulighed. Denne handlemulighed skaber netop læring, da den ligger udenfor nuværende mestringsmuligheder, – men ikke længere væk end det næste skridt i den personlige udvikling. De løsningsfokuserede spørgsmål skaber således betingelser, der fremmer den individuelle læring.

Den individuelle læring er dog ikke garant for læring på organisationsniveau. Et fællesskab, hvor en læreproces finder sted, kræver at deltagerne har en fælles forståelse af, hvad de laver og hvad dette betyder for deres fællesskab. Hermed er vi tilbage til den fælles skabte vision, som for den løsningsfokuserede praktiker er afgørende, uanset om det er det individuelle svar på, hvordan verden ser ud når problemet er løst, eller om det er det detaljerede billede af, hvordan organisationen ser ud når alle yder deres bedste.

Michael Petersen