Et løsningsfokuseret interview om at være selvstændig – del 1 [entry-title permalink="0"]

Udover at have det til fælles at være socialrådgivere med en løsningsfokuseret praksis, så er vi begge også selvstændige og har de sidste 3 år arbejdet tæt sammen i bestyrelsen i Sektionen for Selvstændige Socialrådgivere i Dansk Socialrådgiverforening. Det var til en generalforsamling for 3 år siden, at vi mødtes og fik skabt grundlag for samarbejdet om denne blog. Nu har vi inviteret hinanden til et løsningsfokuseret interview om at være selvstændig for at blive klogere på os selv og hinanden, og hjælpe os hver især videre ind i næste epoke.

Rikke:

Så Anne-Marie, nu har du været selvstændig i 7 år og hvis du kigger tilbage til 2009, da du startede, hvad var så egentlig dit bedste håb for at blive selvstændig?

Anne-Marie:

Kære Rikke, sikke et stort spørgsmål at få stillet J Hvad var mit bedste håb for at blive selvstændig? Jeg tror det hovedsageligt var ret lavpraktisk, at kunne klare mig økonomisk, altså tjene nok penge til at kunne leve af det, og kunne fastholde de leveregler, som jeg havde sat mig for. At mit arbejdsliv skulle have frihed og fleksibilitet, som det væsentligste. Jeg havde også håb for, hvilke typer af opgaver jeg skulle løse, at mine kompetencer med diplom i både familieterapi og løsningsfokuseret teori og metode, skulle være omdrejningspunkter. Jeg havde dog aldrig forestillet mig, at mit bedste håb var indfriet efter bare 3 år, – dét gav så nogle andre udfordringer J

Og bestemt, det er spændende at kigge på ”bedste håb”, at kigge fremad, og nogen gange også at kigge bagud. At være løsningsfokuseret i ens arbejde er for mig, at centrerer sig om adfærd og handlinger, ting vi gør. og det kan godt gøres retrospektivt J Så jeg tænkte; måske du har lyst til at lave en liste på mindst 15 ting, som du har gjort og som har bidraget til, at du og din virksomhed i dag er, hvor I er?

Rikke:

  1. Jeg har haft nogle helt klare visioner for, hvilken forandring for børneområdet jeg ønskede at skabe med min virksomhed, så mit fokus har været klart.
  2. Jeg har arbejdet målrettet med netop det fokus og har skåret andre interessante ting væk
  3. Jeg har arbejdet hårdt for at opnå mine visioner – på nogle tidspunkter også lidt for meget.
  4. Jeg har turde satse… på det usikre f.eks. da jeg indgik samarbejde med Arianne Struik, om at få hende og hendes arbejde til Danmark første gang i 2013.
  5. Jeg har løbende investeret i min egen faglige udvikling , så jeg også selv hele tiden udvikler mig og kan bidrage med nytænkning til området.
  6. Jeg har networket og uden mit netværk var jeg aldrig nået hertil… TAK til jer alle J
  7. Jeg har indgået et fantastisk blogmakkerskab med dig – som fik mig ud at busken i forhold til at kommunikere nogle af mine budskaber bredere ud.
  8. Jeg har indgået et fantastisk makkerskab med mine partnere i Sikkerhedskonsulenterne Michael, Astrid og Lester og det udvikler mig til stadighed, mens vi har det sjovt sammen.
  9. Jeg kender mine begrænsninger og siger nej, hvis jeg enten kan se, at jeg ikke har tid til eller er den rette til at levere det som folk efterspørger.
  10. Jeg vægter det meget højt at kunne levere en høj faglig kvalitet.
  11. Jeg har en stærk arbejdsmoral og struktur for at få lavet al det arbejde, som ikke vedrører den egentlig kunde/borgerkontakt – og det skal også laves for at have en velkørende virksomhed.
  12. Jeg lærer af både min successer men også mine fejl og dårlige dage – og er meget reflekteret over min egen praksis hele tiden og lytter både til feed-back fra andre men også fra mig selv.

Pyha, det bliver sværere og sværere – men nu kan jeg mærke, hvad det vil sige at spise min egen medicin J Så 3 mere…

  • Jeg følger mit hjerte og vælger at engagere mig i det, som jeg brænder allermest for.
  • Jeg tænker ud af boksen og er meget fleksibel og
  • så husker jeg også at holde helt fri nogle gange, hvor jeg får ladet batterierne helt op.

Når jeg ser på, at du allerede havde indfriet dit bedste håb for det at blive selvstændig efter 3 år, bliver jeg vildt imponeret og bliver rigtig nysgerrig på at vide mere om: hvad du særligt gjorde i den 3-årige periode, som fik dig til at lykkes med at opnå det så hurtigt?

Anne-Marie:

Hold da op en liste, Rikke – imponerende at du kunne nå op på 15, gad vide hvordan du gjorde 😉 Og, hvad gjorde jeg? – jeg kan huske, at jeg i de indledende manøvre fik sparring af en professionel til at skabe lidt retning. Sammen tegnede vi hele mit netværk op på en kæmpe tavle, og efterfølgende analyserede vi det. Hvem kunne bidrage med hvad, eller kunne være hjælpsomme – eller, måske var der nogen, der kunne introducere til andre etc. Det blev et utroligt værdigfuldt redskab for mig i årene efter, og jeg tænker i dag hele tiden i networking.

Det, der særligt lykkedes i de 3 år var, at jeg fik tjent tilstrækkeligt til at kunne leve af det, OG mine opgaver udviklede sig i den retning jeg gerne ville. Det vil sige, i begyndelse tog jeg opgaver som sagsbehandlervikar, og det var jo dels nemt, men også sikkert på den måde, at jeg så var det i kortere eller længere perioder, men stort set altid fuld tid. Det blev en balance at udvikle dette forhold mellem ”vikar”-opgaver” og konsulent/supervisor/terapeut/mentor-opgaver. At skrue ned for det ene og skrue op for det andet, og igen har mit netværk været uvurderligt ift. at bygge bro og skabe forbindelse, og så har jeg været opsøgende, og nok altid set muligheder.

Et afgørende drive for mig har været og er min passion for den løsningsfokuserede tilgang. At kunne forstå den, – at kunne arbejde ud fra dens tænkning og teoretiske ståsted, – at kunne fortælle om den, – at kunne finde nye måde at ind tænke den i nye praksisfelter, – at agere på den internationale løsningsfokuserede arena, – at kunne invitere internationale navne til Danmark osv. Alt det har skabt gejst, energi, lyst, mod, håb og andet til at det hele tiden også har været sjovt, let og legende.

På den måde har jeg kunne gå rundt på hele den socialfaglige platform, uanset målgruppe og nysgerrigt undersøgende opdage og se muligheder for opgaver, udvikling og forandring. Jeg er så mange gange blevet spurgt, hvilket område jeg bedst kan li’ at arbejde med: børn og deres familier – eller de socialt udsatte, psykiske syge, misbrugere etc. Og jeg har altid svaret; at børn , der er udsatte ofte har udsatte forældre, og at udsatte voksne mange gange også er forældre til børn, der er eller bliver udsattte!! Tingene hører sammen, det er de samme børn og de samme voksne, – det interessante at skabe udvikling og forandring for mennesker.

Og, der er sikkert flere ting Rikke, når jeg tænker mig lidt om, men refleksionerne er gode J Så, Rikke, forestil dig en skala, hvor 10= din virksomhed går så godt, som den overhovedet kan komme til, – du tjener de penge du vil, du har de opgaver du drømmer om, du samarbejder med de rigtige mennesker om de rigtige ting – alt er som du vil ha’ det, og lidt mere, faktisk så godt, at du er indstillet til prisen som Årets nye Iværksætter kvinde 🙂 Placer dig nu på den skala……. Hvad skal til for, at du bevæger dig blot ét enkelt trin højere på skalaen i retning af prisen som Årets Iværksætter 🙂

Rikke:

Hvor spændende og interessant at høre dine refleksioner over din vej til at skabe den virksomhed, som jeg jo kun har kendt, eftersom vi først mødtes i 2013 – godt 4 år efter din opstart. Og det var også et yderst interessant spørgsmål at stille mig, Anne-Marie. Umiddelbart vil jeg lige nu sige, at jeg ligger på en 8 på skalaen og det er jeg både glad og taknemmelig for, da jeg tænker, at det er ret højt ifht. at have opnået de ting, som du definerer til at være en 10´er. Når jeg på et tidspunkt ligger et trin højere er jeg blevet helt fortrolig med de 2 nye metoder jeg arbejder med ifht. stabilisering af svært og kronisk traumatiserede børn og EMDR traumebehandling. Herudover er jeg blevet optaget på BRIEFs diplomuddannelse til efteråret og arbejder på at blive knivskarp på det løsningsfokuserede. Men vigtigst af alt har jeg fundet en vej at forene de to nye traumeorienterede metoder med den løsningsfokuserede tilgang og sikkerhedsplanlægning, fordi jeg oplever et behov for nytænkning i forhold til bedre at kunne hjælpe særligt teenagere med egen risikoadfærd og deres familier. Det håber jeg at kunne være med til at bidrage med ved at kombinere de 4 tilgange og tilbyde nogle helt nye forløb til denne gruppe.

Vi havde mange flere spørgsmål at stille hinanden, så meget mere at være nysgerrige på og blive klogere på, men da vi bare ved de 4 første spørgsmål har brugt dobbelt så meget plads, som vi normalt gør i et blogindlæg, må vi hellere stoppe her. Det skyldes nok alle de detaljer, som hvert spørgsmål har afstedkommet og som giver et meget godt indtryk af, hvor meget man egentlig kan få frem på bare 2 løsningsfokuserede spørgsmål. Vi er sikre på at disse refleksioner her vil hjælpe os på vej, når vi begge står overfor at skulle tage de næste ret store skridt i vores selvstændige virke efter sommerferien. Men nu skal vi først lige lade lidt op her i juli.

 

Rigtig god sommerferie til jer alle.

Rikke & Anne-Marie