Fra modstand til samarbejde om sikkerhed...

Fra modstand til samarbejde om sikkerhed…

En af de udfordringer sagsbehandlere ofte står overfor, i arbejdet med udsatte børn og unge er en oplevelse af, at forældrene ikke vil erkende eller anerkende de bekymringer som forvaltningen og børne- familiecentret har. Når vi som konsulenter går dybere ind i denne problemstilling oplever vi ofte, at der ligger noget andet bag forældrenes manglende ”vilje” til erkendelse og samarbejde. Oftest bunder problematikken i, at problemstillingen er pakket ind i så meget fagsprog eller formidles så vagt og generelt at forældrene, enten ikke forstår bekymringen eller ikke kan forstå hvad familieafdelingen vil have dem til at gøre, for at de bliver mindre bekymrede. Det er vores erfaring, at forældre der præsenteres for klare, tydelige og vedkommende bekymringsudsagn og sikkerhedsmål, meget hurtigt vil samarbejde og tage initiativ til at skabe den nødvendige forandring for deres børn.

Opbygning af gode bekymringsudsagn og sikkerhedsmål forudsætter, at der forinden er foretaget en grundig afdækning af bekymringsgrundlaget. Bekymringsgrundlaget afdækker fakta om forældrenes risikoadfærd, indvirkningen på barnet, samt risikofaktorer.

I vores praksis oplever vi ofte at man i arbejdet med familien griber til den mest åbenlyse konklusion, uden at overveje og undersøge andre hypoteser, eller søge multiple forklaringer. Et ensidigt fokus på en enkelt problemårsag kan betyde at man bliver ”blind” over for andre muligheder, hvilket kan medføre at man bliver så optaget af at bevise, at forældrene slår eller drikker, at man kaster sig ud i en mission der har som mål, at få forældrene til at indrømme og erkende. Det vil stille barnet endnu dårligere, dels fordi det ikke bliver hjulpet og dels fordi det let bliver objekt i en kamp mellem forældre og forvaltning. Et bekymringsudsagn, der skrives så tydeligt og konkret, at både barn, forældre og evt. netværk kan forstå og forklare bekymringen og som bygger på barnets og forældrenes egne ord kan føre til samarbejde om forandring, hvis det spejles af et tydeligt sikkerhedsmål.

Et bekymringsudsagn består af 4 elementer:

Bekymringsudsagnets 4 elementer:
Hvem er bekymret? Hvad gør eller gør forældrene ikke, som giver anledning til bekymringen og i hvilken kontekst?
Hvad er indvirkningen på det konkrete barn?Hvordan reagerer barnet på forældrenes risikoadfærd? Hvad er vi bekymret for vil ske med barnet i (den nære) fremtid, hvis ikke der sker en forandring ift. risikoadfærden?

Et sikkerhedsmål er et klart mål for hvad vi vil se forældrene gøre, når de skaber sikkerhed og trivsel for deres børn, så alle involverede er trygge ved at børnene i fremtiden har det godt i forældrenes varetægt. Sikkerhedsmålet er visionen for fremtidig sikkerhed og sætter fokus og retning for udarbejdelsen af behandlingen eller sikkerhedsplanen.

Sikkerhedsmålet er en spejling af bekymringsudsagnet og beskriver HVAD vi vil se forældrene gøre, som vil sikre barnets udvikling og trivsel.

Sikkerhedsmålets elementer
Hvem vil se en forandring?Hvem er en del af netværket eller planen? Hvad vil de se forældrene gøre, som adresserer bekymringerne og skaber sikkerhed for barnet?
Hvad vil vi se barnet gøre, som fortæller os at forældrene har ændret adfærd og barnet trives bedre? Hvad vil være det første tegn? Hvor lang tid vil vi se forældrene og barnet demonstrere den ændrede adfærd før at vi kan trække os ud af sagen og overlade det videre arbejde til forældre og netværk?

 

I Danmark er der i skrivende stund, ifølge socialstyrelsen, 88 kommuner der anvender The Integrated Children´s System (ICS) i sagsbehandlingen. ICS fokuserer på at forståelsen af barnets udvikling og trivsel skal ske med blik for interaktion og samspil med den omgivende verden, konkretiseret i ICS trekantens 3 sider, barnets behov, forældrenes kompetencer og familie og omgivelser. Beskrivelsen skal rumme barrierer eller ressourcer for, om barnets behov dækkes, og sammenholdes med forældrenes forudsætninger for at kunne tilgodese barnets udviklingsmæssige behov. Divergensen mellem barnets behov og forældrenes kompetencer giver barnets udækkede behov. Barnets udækkede behov, udgør således de behov som barnet ikke får opfyldt, hvilket kan sidestilles med bekymringsudsagnets 2. element, Hvad gør eller gør forældrene ikke, som giver anledning til bekymringen? Og sikkerhedsmålets 3. element Hvad har barnet behov for, for at trives?

Et redskab til målbestemmelse i ICS er anvendelse af SMART – mål.

S Specifikke

M Målbare

A Accepterede/Attraktive

R Realistiske

T Tidsfastsatte

SMART målet vil afspejle sikkerhedsmålet og kan anvendes direkte hvis man arbejder med netværks- og sikkerhedsplaner eller omskrives til mere traditionelle mål. Målet beskriver specifikt hvad forældrene skal gøre, Forældrene skal samarbejde med familiecentret om at skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, men som kan støtte hende i at passe skolen. Det er målbart, Målet er nået når Laila og skolen fortæller at Laila kan have venner i skolen og kan udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære, uden at bekymre sig om hvad der sker i hjemmet. Forældrene skal kunne fortælle og vise familiecentret hvad de konkret har gjort for at ændre forholdende i hjemmet. Vi er løsningsfokuserede og antager derfor at forældre vil det bedste for deres barn, hvilket betyder målet er Attraktivt, Laila kan have venner i skolen og kan udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære. Det er realistisk, hvilket vi erfaringsmæssigt har flere eksempler på og endelig er det tidsfastsat, Forældrene skal senest om 3 måneder…

Man skal blot huske at SMART mål bliver uSMARTe hvis de udarbejdes på kontoret uden inddragelse af barn, forældre og netværk. Alle ønsker at blive inddraget når der skal træffes vigtige beslutninger og derfor må alle mål tage udgangspunkt i samtaler, hvor familierne er eksperter i eget liv og derfor også sætter mål for egen udvikling. Det skaber motivation og ejerskab til forandringen – og det er her den løsningsfokuserede metode vender modstand til engagement. Derfor er det nødvendigt at involvere familien i udarbejdelse af bekymringsudsagn og sikkerhedsmål.

 

Bekymringsudsagn: Udækket behov:
Familiecentret er bekymret for Laila (12 år), fordi hun har fortalt på skolen, at hun bliver slået derhjemme og mor også råber af hende, at hun selv bestemmer om hun vil gå i skole og forældrene ofte drikker og skændtes foran hende. Det er bekymrende fordi hun i skolen opleves som reserveret og har fortalt AKT læreren at hun er bange for at komme hjem, da hun ikke ved om far er fuld, besvimet eller død og hun bliver meget bange når hun ser en ambulance, samtidig med at hun har skrevet i et brev ”at selvmord ikke er en løsning”. Hvis ikke der sker en forandring kan det betyde at Laila er i fare for at komme alvorligt til skade og ikke får overskud til at udvikle sig som andre børn, ikke lærer det hun skal i skolen og mister troen på at voksne kan hjælpe hende, så hun bliver så bange og ensom, at hun alligevel tænker at selvmord er en løsning Laila har et behov for at forældrene skaber nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, men som kan støtte hende i at passe skolen, så Laila oplever at hjemme er et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne. Laila har et behov for at have venner i skolen og udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære, uden at skulle bekymre sig om hvad der sker i hjemmet.

 

Sikkerhedsmål: Mål:
Familiecentret vil se forældrene samarbejde om at lave en plan, der kan skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, så Laila oplever at hjemme er et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne. Laila skal kunne udvikle sig til et trygt barn, så hun kan lære og får overskud til at have venner i skolen, uden at skulle bekymre sig om hvad der sker i hjemmet. Når familiecentret gennem 6 måneder har set forældrene overholde den plan der skal skabe tryghed for Laila og Laila fortæller personerne omkring hende, at hun trives og personerne omkring Laila også beskriver at hun trives og udvikler sig, vil familiecentret have tillid til at forældrene kan passe godt på Laila og lukke sagen. Forældrene skal samarbejde med familiecentret om at skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne, der hverken råber eller slår, men som kan støtte hende i at passe skolen. Laila skal opleve at hjemmet er et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne. Målet er nået når Laila og skolen fortæller at Laila kan have venner i skolen og kan udvikle sig til et trygt barn, som kan være i skole og lære, uden at bekymre sig om hvad der sker i hjemmet. Forældrene skal om 3 måneder, kunne fortælle og vise familiecentret hvad de konkret har gjort for at ændre forholdende i hjemmet.

 

Når der er udarbejdet bekymringsudsagn og sikkerhedsmål sammen med forældre og netværk, begynder arbejdet med at forme en plan der sikrer barnets sikkerhed, trivsel og udvikling. Her går man fra at formulere HVAD der skal ske, det vil sige sikkerhedsmålet, til at formulere HVORDAN det vil se ud, når der er sikkerhed. I denne del af processen er kompetencer i den løsningsfokuserede samtale særlig vigtig, eftersom det er i denne del af processen, at det terapeutiske og behandlende arbejde foregår.

 

Fra HVAD mål til HVORDAN mål.

Når man arbejder med forandring og udvikling er det ikke nok at beskrive HVAD der skal ske. En reel forandringsproces vil kræve at familien involveres og beskriver deres tanker om HVORDAN sikkerhed og trivsel ser ud. Det er vigtigt at man så tidligt som overhovedet muligt involverer barnet, familien og netværket i processen, fordi det er denne involvering der skaber motivation og samarbejde om det fælles mål.

I eksemplet kunne man med fordel anvende nedenstående spørgsmål i samtalen med familien. Des mere detaljeret billede man kan få af hvordan fremtiden vil se ud når forandringen er sket, jo større sandsynlighed er der for at familien tager skridt i den retning.

Forestil dig/jer (forældre) at du/i er i stand til at skabe nogle forhold i hjemmet, der sikrer at Laila ALTID er sammen med ædru og forudsigelige voksne og du/i er i stand til at løse jeres konflikter uden at i råber eller slår og Laila oplever hjemmet som et trygt, sikkert og roligt sted med forudsigelige voksne.
´  Hvordan vil sådan et hjem se ud?´  Hvad vil du selv gøre anderledes?´  Hvad mere vil du gøre anderledes?´  Hvilken forskel vil det gøre for Laura?´  Hvad tror du din mand/kone vil gøre anderledes?

´  Hvad mere?

´  Hvis du gør det anderledes og din mand gør … (det andet) anderledes, hvilken forskel vil det gøre for Laura?

´  Hvad tror du er det første Laura lægger mærke til, som fortæller hende at noget er blevet anderledes?

´  Hvad mere vil Laura lægge mærke til?

´  Hvilken betydning vil det have for Laura?

´  Hvordan vil du se på Laura at de ting i gør anderledes, betyder hun er blevet mere tryg og rolig?

 

Forsæt med spørgsmål, der får forældrene til at reflektere over hvordan fremtiden ser ud, når Laura er tryg – og hvilke forandringer forældrene vil have skabt i den fremtid indtil du har et meget detaljeret billede af hvordan det vil se ud fra forældrenes perspektiv.[1]

 

 

 

[1] Læs mere om denne proces i Family Roadmap.