Mikroanalyse og forskning i LØFT

Mikroanalyse og forskning i LØFT

Mit masterspeciale i pædagogisk udvikling fra Århus Universitet blev afsluttet i Januar 2017, og jeg beskæftigede mig med, hvordan sms-dialoger kan anvendes og understøttes til at skabe udvikling og forandring. Det vil sige, hvordan formulerer jeg som terapeut /mentor / familiebehandler mine sms-beskeder, hvilke sproglige greb anvender jeg, – og hvilke respons muligheder giver det borgeren? Dette blev gjort gennem mikroanalyse af 12-sms dialoger, og det er blevet tydeligt for mig efterfølgende, at mange ikke nødvendigvis kender til mikroanalysen, hvorfor ugens indlæg handler om det 🙂

Konversationsanalysen

En anvendelig metode til at undersøge og analysere kommunikationen mellem terapeut og klient har i mange år været konversationsanalysen (KA), der forsøger at klarlægge mønstre  og undersøge, hvad der fælles kan siges om kommunikationen. Harvey Sacks begyndte i 1960’erne at undersøge om og hvordan der kunne være en form for social orden i de samtaler, der fandt sted i hverdagen, og formulerede en metodisk tilgang til at analysere konversationer ud fra en antagelse om, at mennesker forsøger at samskabe mening i deres interaktion med hinanden (Stensig, 2010; Fehr & Pomerantz, 1997), at der altid er en form for orden. Harvey Sacks  var influeret af etnometodologen Harold Garfinkel og sammen refererede de til situationer, hvor én person havde sagt noget, og den anden havde opsummeret, beskrevet eller gengivet dette med ordrette udtryk, som formulations (de Jong et.al. 2013, s.25).

Clarks samarbejdsmodel

Forståelse af kommunikation, som en interaktiv samskabende proces førte psykolingvisten H.H. Clark til udviklingen af den “kollaborative model” i samarbejdet med sine kollegaer (De Jong et.al., 2013, s. 20). Den kollaborative model argumenterer for, at mening bliver samskabt i en tretrins proces mellem taler og lytter: 1) A præsenterer information, 2) B viser at han har forstået eller ikke-forstået, 3) A bekræfter, at B har forstået. Enhver sådan afsluttet sekvens repræsenterer en kollaborativ meningsskabende enhed. Clark benævnede disse enheder for “grounding circles” (De Jong et.al., 2013), og anså dialoger, som en samskabende kompleks proces, hvor forståelser og meninger hele tiden ko-konstrueres sammen med den anden.

Mikroanalysen

Med afsæt i Clarks idéer om kollaborative processer, eksperimenterede professor Janet B. Bavelas og hendes kollegaer ved Victoria University, Canada i kollaborative ko-konstruerende processer i face-2-face dialoger, hvilket har ført til udviklingen af Mikroanalysen (De Jong et.al., 2013), som et forskningsmæssigt værktøj. Konkret analyseres filmoptagelser af samtaler, hovedsageligt terapeutiske med softwareprogrammet ELAN, hvorved mikro sekvenser af måske 10-20 sekunders varighed afspiller for at undersøge, hvorledes terapeut og klient ko-konstruerer dialogen. Gennem sin forskning har Bavelas identificeret i hvert fald tre væsentlige greb, som terapeuten bidrager med og anvender i denne samskabelsesproces; spørgsmål, formulationer og leksikale valg (De Jong et.al, 2013).

En del af samskabelsen af dialogen vil ofte være terapeutens spørgsmål, forstået som en præsentation af information; Hvad hedder du? eller Hvor kommer du fra? I en kontekstuel ramme som terapeut/klient-relationen vil spørgsmål fra terapeuten være influeret af dennes erfaringer, viden og teoretiske reference. Denne forforståelse påvirker og medskaber det spørgsmål terapeuten konstruerer til klienten.

Formulationer er samtaletekniske greb vi som professionelle ofte kender som at spejle, opsummere, gentage, reflektere og omskrive klientens ord med det formål at understøtte forandringsprocesser, hvor responset blev brugt til at normalisere klientens situation (De Jong et.al., 2013, s. 26). Formulationer er et aktivt redskab, der kan kobles op på terapeutens tilgang og konkret foeslår De Jong et.al.(2013) at “all formulations are influential choices rather than passive evidence of understanding” (s. 26), og præsenterer 3 distinktioner, hvori formulationer kan bidrage til en omformulering af klientens ord. Således vil terapeutens formulationer altid:

  1. udelade nogle af klientens ord.
  2. præcist bevare nogle af klientens ord
  3. bevare i forandret form nogle af klientens ord.

Endelig taler De Jong et.al. (2013) om betydningen af terapeutens valg af ord i spørgsmål, responser, sammenfatning, opsummeringer og som  tager afsæt i terapeutens teoretiske reference, forforståelser og fundament. Dette valg får betydning for klientens svar: det vil sige, terapeuten udvælger af klientens ord i formuleringen af en respons, spørgsmål eller opsummering. På den måde bidrager terapeutens leksikale valg i terapeutens respons til, at klienten bliver medskaber af mening og forståelse i dialogen.

Mikroanalytisk forskning viser signifikante forskelle

  • Anvendelse af spørgsmål og formulationer hos to løsningsfokuserede terapeuter og to client-centered terapeuter viste, at ud af 100 ytringer havde CC-terapeuterne 66 formulationer og et spørgsmål, mens hos de løsningsfokuserede terapeuter var 29 ytringer spørgsmål og 28 formulationer. Af de 57 ytringer var 44 i en positiv retning, 5 var neutral e og 8 var i negativ retning (Tomori & Bavelas, 2007).
  • Formulationer mellem de tre terapeutiske retninger; kognitiv adfærdsterapi, motiverende interviewing og den løsningsfokuserede terapi omkring hvad der bliver tilføjet og/ eller bevaret i forandrede form kan relateres til den terapeutens teoretiske reference (De Jong et.al. 2013).
  • Formulations hos to løsningsfokuserede terapeuter viste mere tilbøjelige til at bevare klientens ord og tilføje få af deres egne ord, end tilsvarende for to kognitive terapeuter og en motiverende interviewing terapeut (De Jong et.al., 2013).
  • Leksikale valg mellem tre løsningsfokuserede og tre kognitive terapeuter, hvor konklusionen vidste, at der var markante forskelle i den samlede mængde af positivt og negativt indhold, som terapeuterne bidrog med til dialogen ligesom disse valg efterfølgende markant påvirkede klientens indholdsmæssige bidrag i dialogen (De Jong et.al. 2013).

Kursus i brugen af sms-dialoger i socialt arbejde

Anvendelse af mikroanalyse på sms-dialoger er nyt herhjemme, og forskellige professionelle har spurgt nysgerrigt til emnet, da sms-beskeder ofte er en del af kontakten. Uanset om du arbejder socialpædagogisk som bostøtte, som familiebehandler eller som kontaktperson for en ung er stort set alle idag indehaver af en mobiltelefon, og dermed er sms en naturlig del af måden at kommunikere på.

Derfor afholdes 2 dages kursus i, hvordan du som fagperson kan anvende sms-dialoger i socialt arbejde, første gang d. 12. og 13. Juni i København, nærmere information med tilmelding vil komme på hjemmesiden og facebook.

Mange hilsner

/Anne-Marie

 

Anvendt Litteratur:

De Jong, P., Bavelas, J. B., Kormann, H. (2013). An Introduction to using Microanalysis to Observe Co-construction in Psychotherapy. Journal of Systemic Therapies, Vol 32 (3), s. 17-30.

Fehr, B.J.; Pomeranttz, A. (1997). Conversation Analysis: An Approach to the study of Social Action as Sense Making Practice. I Teun, A.V.D.: Discourse as Social Interaction. USA: SAGE Publications.

Steensig, J.. (2010). Konversationsanalyse. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L.: Kvalitative metoder – en grundbog (s. 287-313). København: Hans Reitzels Forlag.

Tomori, C. & Bavelas, J. B.(2007). Using Microanalysis of Communication to Compare Solution-Focused and Client-Centered Therapies. Journal of Family Psychoterapy, Vol. 18 (3).