Om at bruge "Ockhams razor" til at blive mere stringent i den løsningsfokuserede samtale

Om at bruge “Ockhams razor” til at blive mere stringent i den løsningsfokuserede samtale

”Numquam ponenda est pluralitas sine necessitate”

– William of Ockham 1334

Ovenstående citat betyder, at man ikke skal gøre mere end man behøver for at opnå det ønskede resultat. Jeg har fået citatet genopfrisket i hukommelsen efter at have læst en del gamle og nyere løsningsfokusrede tekster i de sidste par måneder efter at været startet på BRIEFs diplom uddannelse i London.

Citatet har i høj grad inspireret blandt andre Steve de Shazer og folkene på BRIEF til at blive mere og mere stringente i deres løsningsfokusrede praksis ved at skære alt overflødigt i samtalen væk, så vi kan skabe de ønskede resultaterne hurtigst muligt.

Det er sjovt, som man kan læse og forstå noget på et tidspunkt, for så mange år senere at blive klar over, at det egentlig først er NU, at man forstår den fulde betydning af det i forhold til ens egen praksis. Det gælder for mit vedkommende med ”Ockhams razor”, nu hvor jeg har fået opbygget et løsningsfokuseret fundament af stå på, som jeg kan forfine og gøre mere stringent ved at skære alt overflødigt væk.

Se, mit største formål med at tage BRIEFs diplomuddannelse var at blive mere stringent i den rendyrkede løsningsfokusrede samtale, fordi jeg ellers altid arbejder med løsningsfokus i en problemorienteret/høj-risiko/ – og høj-kompleks kontekst. Så jeg ville bruge dette år på at fordybe mig i at kunne beherske den løsningsfokuserede samtale på en måde, så jeg ville kunne hjælpe folk med deres problemstillinger gennem bare et par enkelte samtaler fremfor lange og til tider ret komplicerede forløb.

Et af de ting, som jeg ønskede at gøre mere i 2016, var at bruge videooptagelser til min egen læring, men også til dokumentation af mit og mine kollegaers arbejde – http://www.loesningsfokus.info/blog/evaluering-med-brugen-af-loeft-og-video

Jeg må indrømme, at jeg i starten af året var lidt doven med at komme ordentlig i gang med at bruge videokamera mere i min daglige praksis – det var mest i forbindelse med min traumebehandler uddannelse, at jeg fik brugt det. Så er det jo rigtig kærkomment at starte en uddannelse, hvor man bliver afkrævet at skulle levere noget ordentligt videomateriale. Så nu snurrer kameraet lystigt eller nok nærmere IPAD´en kører lystigt… og jeg bliver mere stringent fra måned til måned – fra samtale til samtale..

Fordi jeg kigger på min praksis refleksivt med ”Ockhams razor” tilstede i min bevidsthed, bliver jeg for hver samtale mere og mere skarp på, hvad jeg gør, som er rigtig godt og som jeg skal blive ved med at gøre – men ikke mindst også hvad jeg gør, som er overflødigt, meningsløst og ikke skaber nogen forandring overhovedet – og som jeg skal stoppe med at gøre. Det er noget rigtig ”nørderi” at sidde og kigge på en video og blive klar over, at jeg da bare kunne have stillet et spørgsmål med en vis ordlyd, som kunne have haft samme effekt, som de 3 spørgsmål jeg fil stillet til sammen eller hvilke opsummeringer jeg fik lavet, hvor det ville have være federe bare at stille et spørgsmål. Så ved at skære de 2 spørgsmål væk eller nogle opsummerende ord, kan jeg blive blive ”BRIEFER”. Men det er også sjovt, interessant og lærerigt på den måde at forfine sin praksis. Realistisk set, så skal denne ”razor” skrabe et par lag mere af for mit vedkommende, før jeg når min ambition for min løsningsfokusrede praksis om at kunne skabe vedvarende forandring på bare en enkelt samtale….

Så jeg øver mig… og øver mig… og øver mig… Og så er det jo godt, at jeg har et halvt arbejdsliv tilbage at opnå det i og jeg klør derfor fortsat på med samme intention, ambition og mål som 2016.

Med dette indlæg vil jeg egentlig bare inspirere til og anbefale jer andre at få gang i de kameraer og ”Ockhams razor” og se, hvilken forskel det gør for jeres praksis i 2017.

Rigtig godt nytår til jer alle.

Rikke