Sikkerhedsplaner - et løsningsfokuseret forebyggende alternativ til anbringelse. [entry-title permalink="0"]

Jeg og Sonja Parker har fra bloggens start skrevet nogle indlæg om forskellige værktøjer, som Sonja har udviklet til brug i arbejdet med sikkerhedsplaner. Men for de læsere som endnu ikke er bekendt med metoden, burde jeg jo nok egentlig have startet med en overordnet introduktion til selve sikkerhedsplanlægningsprocessen, inden vi gik til de konkrete værktøjer. Bedre sent end aldrig kommer den her.

Sikkerhedsplanlægning

Arbejdet med sikkerheder er en forebyggende løsningsfokuseret metode til at skabe sikkerhed for børn i hjemmet i høj-risikosager, hvor vi ellers tidligere ville have anbragt børnene. Den kan også med stor fordel bruges til at hjemgive anbragte børn. Det er dog et meget komplekst, omfattende, krævende og risikobetonet arbejde. Et arbejde man kun påbegynder såfremt kommunen vurderer, at forældrene har tilstrækkelig med ressourcer, vilje og potentiale til at skabe de nødvendige forandringer og hvis familien kan frembringe et privat netværk , som er stærkt nok til at sikre at børnene ikke i fremtiden vil lide overlast i hjemmet. I processen vil man også tilbyde familien intensiv støtte til at skabe de nødvendige forandringer, mobilisere og involvere professionelle netværk og lave tætte opfølgninger for at skabe et fælles fodslag og tage fælles ansvar for børnene i hjemmet. Ved hjælp af denne metode kan vi også arbejde forebyggende i sager, hvor vi har mistanke om overgreb. Dette åbner op for, at vi nu kan række bredere ud og sikre flere børn i fremtiden.

Som I kan læse er det en metode som i høj grad involverer både børn, forældre og netværk. Den løsningsfokuserede tilgang er i spil hele tiden, men det er særligt tydeligt, når vi arbejder på at finde bæredygtige regler og aftaler for børnenes ophold i hjemmet baseret på familiens og netværkets egne løsningsforslag, styrker og kompetencer – i stedet for, at kommunen fortæller dem, hvordan de skal gøre. Kommunen har dog en væsentlig opgave i at være meget tydelige omkring, hvad deres bekymringer er og hvad de vil se forældre og netværk gøre i omsorgen for børnene for at de kan blive i hjemmet. Familie og netværk hjælpes herefter i processen til at finde ud af, hvordan de kan gøre det.

Kommunen skal påtage sige ansvaret for, at den plan som udvikles er god nok til at sikre børnenes trivsel, sundhed, udvikling og sikkerhed ved ophold i hjemmet i fremtiden. Kommunen tager også ansvar for at teste planen undervejs for at sikre at alle folk gør det, som de har lovet at gøre, når kritiske situationer opstår. Børnene skal også være klar over, hvilke regler og aftaler er gældende og det kan eksempelvis forklares ved brug af ”ord og billeder”. ”Ord og billeder” kan også bruges til at forklare børnene, hvad der ligger til grund for den intensive indsats omkring dem eller for en anbringelse, hvis det er en hjemgivelsessag eller man alligevel må anbringe dem i processen.

Signs of Safety

Der er mange som sætter lighedstegn mellem sikkerhedsplaner og Signs of Safety, men der er alligevel tale om to forskellige ting. Det er dog meget nærliggende at sætte det lighedstegn, da arbejdet med at skabe sikkerhed er helt fundamentalt og centralt for Andrew Turnells metode Signs of Safety. Og det er Andrew, som over en årrække har arbejdet på at sprede sikkerhedsplansarbejdet over hele verden gennem Signs of Safety og udvikle det gennem alle de mange praktikere, som bruger Signs of Safety på internationalt plan. Det var også gennem ham, at jeg og mine tidligere kollegaer i Københavns Kommune første gang stiftede bekendtskab med tankegangen om at involvere det private netværk til at skabe sikkerhed. I kan læse mere om hans tilgang på www.signsofsafety.net

Der er dog også to andre betydningsfulde metoder i spil til at arbejde med sikkerhedsplaner. Dem vil jeg gerne fremhæve her, da disse metoder endnu er ret oversete i Danmark, når vi taler om at arbejde med at skabe sikkerhed for børn i hjemmet – som et alternativ til anbringelse. Men det er de to metoder, som er blevet de helt centrale for min måde at arbejde med sikkerhedsplaner på.

The Resolution Approach

Den ene er The Resolution Approach, som er udviklet af Sussie Essex i Bristol England baseret på den systemiske – og løsningsfokuserede tilgang. Sussie har mere end 20 års erfaring med at arbejde med at udvikle sikkerhedsplaner i familier, hvor der er mistanke om seksuelle overgreb, vold, ruskevold, fremtvunget sygdom hos børn ved eksempelvis forgiftninger, som når vi har med munchausen by proxy syndromet at gøre. Hendes arbejder omhandler primært sager, hvor familiemedlemmerne benægter at have gjort skade på børnene og det dermed øger kompleksiteten markant. Alligevel har de ifølge deres egen studier af The Resolution Approach påvist, at de med brug af denne metode mindsker risikoen for at et overgreb sker igen. Deres ”re-abuse rate”ligger  på 3 – 7 %, hvorimod den normalt ligger på 25 – 33%.  I kan læse meget mere om The Resolution Approach her http://www.childandfamily.co.uk/resolutions.htm Og jeg vil simpelthen anbefale jer gøre det, for jeg har aldrig mødt en så dygtig fagperson på dette komplekse område, som Sussie Essex. Desværre er hun gået på pension nu, men heldigvis har Margaret Hiles overtaget undervisningen efter hende, så det fortsat kan blive spredt ud i verden.

Andrew Turnell og Sussie Essex har sammen skrevet bogen ”Working with denied child abuse – The Resolution Approach” og det er også anbefalelsesværdig læsning, hvor man bliver grundig indført i metoden med konkrete eksempler fra deres praksis.

Partnering for Safety

Den anden metode er Sonja Parkers Partnering for Safety, som hun har udviklet gennem praksiserfaringer fra arbejdet med at skabe sikkerhed for børn i hjemmet i høj-risikosager og gennem hendes reflekteret brug af flere tilgange, metoder og værktøjer indenfor dette område. Som I allerede har kendskab har hun udviklet flere konkrete og brugbare værktøjer til dette arbejde og de er en del af Partnering for Safety – tilgangen. Jeg I kan læse Sonjas egen beskrivelse af tilgangen her: http://www.spconsultancy.com.au/partnering-for-safety.html Jeg og et par af mine nærmeste kollegaer har valgt at etablere et samarbejde med Sonja om at sprede sikkerhedsplansarbejdet ved brugen af hendes metode, som vi på dansk kalder ”Samarbejde Om Sikkerhed”.

Og så en tur til København

Når alt dette er sagt om metoderne, er det også vigtigt at fortælle om, hvad Københavns Kommunes evaluering af sikkerhedsplansindsatsen fra 2013 viser om effekten herhjemme. Den viser nemlig både, at  66 % af børnene med en sikkerhedsplanssag i København i 2012 kunne undgå en anbringelser samtidig med at bekymringerne blev mindre og at samarbejdet med de forældre, hvis børn alligevel blev anbragt både frivilligt og tvangsmæssigt er blevet bedre. I kan læse mere om de interessante og flotte resultater her: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/nyhedsliste/2013/1-kvartal/sof-sikkerhedsplaner-afvaerger

Jeg glæder mig så meget til at komme til at gøre meget mere af det her arbejde i fremtiden og at få spredt det ud i resten af landet. Hvordan? Det vil jeg fortælle om i mit indlæg om 4 uger… To be continued…

Rigtig god uge.

Rikke