Surfing - eller at blive på overfladen

Surfing – eller at blive på overfladen

Måske du tænker, du er kommet ind på den forkerte blog, men du er landet det rigtige sted og forklaring på titlen vil komme. Men lad os begynde med en lille øvelse: sæt dig godt tilrette i en stol, placer begge fødder på gulvet og luk øjnene. Forestil dig nu følgende: solen skinner, det er varmt, over 30 gr., du kan høre vandet, havet omkring Hawaii og du står på et surfbræt… vandet glimter, du surfer på brættet let og ubesværet, holder øje med den næste bølge, venter, gør dig klar og – vupti – der kommer din bølge, du surfer, glider på toppen af ‘the wawe’ med masser af fart på…..

Indenfor den løsningsfokuseret tilgang er Solutionsurfers et international trænings- og coaching institut, i Danmark repræsenteret af Jesper Christiansen. Navnet taler til, at man surfer i løsninger og hvorfor nu det? Denne indlæg vil handlen lidt om det og meget om at blive på overfladen.

Intet nedenunder

Når man surfer, så bevæger man sig i overfladen uden skelen til, hvad der er neden under én. Og sådan er det at arbejde løsningsfokuseret, – du bevæger dig på overfladen ved kun at spørge ind til det, der ses, – det som du kan se er. Ingen forforståelser eller antagelser om, at der er andet eller mere nedenunder, da det ingen interesse har i konstruktionen af løsninger. Når du surfer er det også ret ligemeget (vil jeg tro), hvad der er under dig, du har brug for at orientere dig i forhold til havet, bølgen, vinden, kysten, altsammen det du kan se og som bliver markører i din navigation. I LØFT er det klientens foretrukne fremtid, ønske om hvad der skal være anderledes, der er vores markør. Og vi tror på, at klienten er ekspert i eget liv, og tror derfor på klientens oplevelse af sit liv og situation, Det betyder også, at vi ikke tolker eller analysere os i retning af, at når han drikker, og ikke kan få sit liv til at hænge sammen, er det nok forbi konen er skredet, og han mistede sit job, fordi han kom til at råbe ad chefen, der mindede ham om hans far, der havde råbt af ham som barn”. Hvorfor Jeppe drikker, er ikke relevant og nødvendigt at vide, for at støtte ham i at nå de ønskede forandringer! Vi bliver og forbliver på overfladen.

Intet bagved

Når du står dér på surfbrættet 8forestiller jeg mig igen) tænker du på den næst bølge, dine næste moves og kigger ikke tilbage efter den bølge, der gled forbi. Du vil videre og fremad. Så du fokuserer på, hvor du vil hen og sætter dig pejlemærker (delmål?) på din vej frem. I LØFT er vores fokus hele tiden på klientens foretrukne fremtid, og dit skridt der tages i den retning, derfor skaber det ikke mening, at vende blikket bagud. Vi lader det ligger, og kigger i stedet på de måske små skridt der tages i retning af målet. Det betyder, at vi leder efter de stunder, hvor Jeppe ikke drikker, og undersøger med ham, hvad der gør det muligt, ikke at drikke de dage. Hvorfor der er dage hvor Jeppe drikker er ikke relevant, vores fokus på på undtagelserne fra “problemet” og sammen med klienten at være detektiv på, hvordan dette er muligt. Når vi det, kan det måske gentages?

Samlet vil jeg sige, at de to distinktioner: ikke at se nedad og ikke se tilbage, er noget af det sværeste at praktisere. Det kræver øvelse at surfe, og at “blive på overfladen”, og jeg kender kun én vej til at blive bedre: at fortsætte med at øve sig, – og det kan man så igen gøre på mange forskellige måder. God fornøjelse med din måde at øve dig på, lad mig gerne høre, hvordan du gør.

god uge og god fornøjelse med at ‘surfe’

Anne-Marie