Håb - og en hyldest til hverdagens helte...

Håb – og en hyldest til hverdagens helte…

Det her blogindlæg åbenbarede sig for mig fredag aften midt under madlavningen, mens jeg fordøjede nogle af ugens faglige input og i et strålende lyst øjeblik blev ramt af et stort håb… håb for fremtidens sociale arbejde… håb for at det lykkes en dag at skabe den forandring i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier, som jeg brænder så meget for at skabe…. håb for mere arbejdsglæde for de hårdtarbejdende socialrådgivere ude i landets mange kommuner… håbet blev tændt af løsningsfokus… endnu engang – og endda endnu større end tidligere! Måske er det mere præcist at sige – håbet ER løsningsfokus.

Ikke ment som en demagogisk vej, men ment som at løsningsfokus står på et fundament af håb. F.eks. har Solveig Larsen i 2016 i sit kandidatspeciale på cand. psyk. beskæftiget sig med Håb i Løsningsfokuseret korttidsterapi og har fundet, at særligt det stærke fokus på klientens fremtid og dennes ressourcer er involveret i at styrke klientens håb…. http://www.danskloesningsfokuseretinstitut.dk/videnscenter/#/forskningsresultater/

Og håbet smitter…

I min fordøjelsesproces af ugens indtryk blev jeg rørt over endnu engang at have været vidne til, hvordan tilgangen bringer håb, tro og tiltro både hos borgere og professionelle i situationer som bare dage forinden så ret håbløse ud. På en uge at kunne ryge fra 0 – 10 på en skala, hvor 0 er overhovedet ingen tiltro til at det kan lykkes at skabe det nødvendige samarbejde og tilstrækkelige tiltag til at sikre børnene en bedst mulig løsning i hjemmet og 10 er fuld tiltro til det. Sådan et gennembrud har jeg endnu engang været vidne og det fortjener at blive delt med verden.

Der har været en række af sammenhængende begivenheder, som førte til det gennembrud i samarbejdet mellem borger og system, som jeg var vidne til i fredags. Først, har jeg og mine kollegaer i Sikkerhedskonsulenterne i det sidste halve år arbejdet intensivt med at uddanne alle medarbejdere og ledere i den pågældende kommune i den løsningsfokuserede tilgang. Det har været den absolut fedeste proces jeg som underviser og supervisor har været en del af, fordi jeg aldrig tidligere har oplevet ALLE medarbejdere i en hel organisation være så åbne, nysgerrige, engagerede og orienteret mod forandring end her. Folk har været ude og prøve ting af fra første dag – og vender tilbage med meldinger om at blive mødt anderledes af borgere og samarbejdspartnere i samarbejdet og at de på anden vis oplever at kunne skabe forandringer i samarbejdet med at opbygge løsninger. Det inspirerer til at gøre mere af det og det giver en stemning af gejst på at tage metoden mere til sig. En ret indgribende positiv spiral er i gang med at forandre praksis hurtigt fra problemorienteret til løsningsfokuseret. Det alene er fantastisk at være vidne til.

På et mere konkret plan betyder det, at de enkelte medarbejdere og teams er åbne for at gribe sagerne anderledes an, men også indimellem har brug for assistance i processerne. Her blev jeg for en uges tid siden spurgt, om jeg ville hjælpe dem med at komme godt gennem en ret kompleks proces. Jeg må sige, at jeg på familiens vegne blev rørt over at mærke det store og ægte engagement og drive i forhold til at gøre en forskel for denne familie – ikke bare fra sagsbehandler, men hele afdelingen. På trods af dette, var samarbejdet gået helt i hårdknude.

Gennembrud sker ikke nødvendigvis over en nat og mange ting kan være gældende for, at det kan komme til at lykkes, men da jeg og sagsbehandler i fredags blev enige om, at familien nu måtte være bekendt med forvaltningens bekymringer og at det var på tide at lade bekymringer ude af lokalet for en stund og i stedet udelukkende kigge mod den ønskede fremtid og den proces som skulle føre dertil. Ja, så skete det i hvert fald.

Alle var parate til at lave det skift at stoppe med at diskutere og fokusere på fortiden, men rette fokus mod den foretrukne fremtid. Herfra begyndte dialogen, som 2 timer senere førte til at vi havde et fælles fodslag omkring børnene og samarbejde, første skridt på vej til tillid var opbygget og første aftale med familien var i hus. Samtidig med at en masse misforståelser blev ryddet af vejen. Det virkede til at være en meget lettet familie, som vi sendte ud af døren, men ikke mindst også et team af glade og opløftede medarbejdere, som gik på weekend efter at have været lykkedes med en opgave, som de havde kæmpet for at løse.

Jeg forlod dem glad i hjertet, håbefuld for familien og ikke mindst ydmyg over igen at se, hvad den løsningsfokuserede tilgang, godt fagligt teamwork og ægte engagement kan gøre på kort tid. Det er altså en rigtig god opskrift på at kunne lykkes med det højt kompliceret arbejde på børneområdet. Så lad os gøre meget mere af det!

Det her fik mig også til at tænke på, at Eva Kjer Hansen tidligere socialminister engang kaldte socialrådgiverne Hverdagens Helte… Så med dette blogindlæg vil jeg også hylde hverdagens helte… Ingen nævnt, ingen glemt…    I ved, hvem I er derude 🙂

Jeg håber, at I får ladet batterierne godt op under et velfortjent hvil.

Fortsat rigtig god sommer.

Rikke