Alt føles som tomgang... [entry-title permalink="0"]

”Alt føles som tomgang, jeg rykker ikke, parkeringspladsen den er stadig tom, så jeg venter stadig på parkeringspladsen og håber du kommer denne vej” synger Shaka Loveless, og sådan var det i går – tomgang – hvad skal vi skrive om? Lige indtil vi besluttede at skrive om, – at vi ikke ved, hvad vi skal skrive om… Kan man skrive et helt blogindlæg om det? – ja, det vil vise sig 🙂

Ugens eksperiment vil være, om vi kan trække en linje til, det ikke at vide, hvad man skal skrive om, til det at sidde i en samtale og ikke vide, hvad man skal spørge om ! Vi vil gætte på, at nogle af jer genkender den situation, – for det gør vi. Er det specielt kendetegnende for den løsningsfokuserede tilgang? – næh, ikke den del med ikke at vide, hvad man skal spørge om, men når vi arbejder løsningsfokuseret, så har vi nogle idéer til, hvad du skal spørge om, og hvordan du kan finde frem til det.

Listen – select – build

Anne-Marie har tidligere skrevet om listen-select og build og ved snak med Harry Korman er det blevet klart, at Steve de Shazer selv i begyndelsen sagde, listen – absorb – build. Altså at absorbere det svar du får, – at ”si” det overflødige fra og kun lade stå tilbage, det meningsfulde i retning af at stille et spørgsmål, der kan bygge på klienten/borgerens styrker, ressourcer og kompetencer. Og det er lige præcis én af vores guidelines, når vi sidder dér og ikke ved, hvad vi skal spørge om – at vi tænker over det svar vi har hørt, og vælger det ud, som vi kan bygge videre på.

Silence og Clark

Eller måske skulle vi blot have skrevet stilhed, for i samtaler med mennesker, er det at ”sidde på hænderne”, at være stille og vente en anden guideline. De almindelige principper for samtaler følger reglerne om ”turtagning”, dvs. når jeg har sagt noget, så er det din tur og Clark’ udvider dette i sin samarbejdsmodel (1987) , hvor det at skabe en mening i samtalen har en proces med 3 dele:

  1. A præsenterer informationer
  2. B viser at han har forstået eller ikke-forstået
  3. A bekræfter at B har forstået.

Eksempel: Hvad er dit navn? – Jesper, – ah Jesper.

Så til trods for denne samarbejdsmodel i kommunikationen og til trods for principperne om turtagning, så giver det ’at tie stille’ klienten/borgeren/familien mulighed for yderligere at svare, og dermed skaber et tydeligere grundlag for os til at udvælge, hvilke dele af svaret, der er anvendelig til at stille næste spørgsmål. 

Trust the model

Ofte, når vi skal lære noget nyt eller anderledes, og vi ’går i stå’, som det kan være, når vi ikke ved hvad vi skal spørge om, – ja, så slår vi automatpiloten til og gør som vi plejer. Med god grund. For det er lettest, da det er velkendt og repræsenterer en grad af tryghed og fortrolighed. Det betyder også, at når vi nogle gange går i stå med at bruge de løsningfokuserede spørgsmål, så ’falder vi tilbage’ og gør som vi plejer. Vi bliver måske lidt utålmodige, og synes, at vi skal have næste spørgsmål klar, og kommer derfor til at skifte fra Solutiontalk til problemtalk. Det betyder, at vi hopper tilbage på det gamle velkendte spor. Hvad kan du i stedet gøre? Ja, vores anden guideline handler om at stick to the model, – at tro på, at du kan og klienten kan og I sammen kan skabe en unik samtale: Det gør du ved at give tid til at tænke, tid til at reflektere lidt over svaret, for at stille det næste. Pauser og stilhed er faktisk en unik lejlighed for klienten til at tænke….

Pause

Pause

Pause

Pausen var DIN unikke mulighed for at reflektere over, hvordan du kommer videre i dine samtaler, hvad gør du, på et konkret handlingsplan, når du ”går i stå” – hvad går du først, og dernæst og til sidst….vi velkommer alle kommentarer og tanker i den retning…..

God uge

Rikke & Anne-Marie