Lidt om adfærd og noget om kommunikation [entry-title permalink="0"]

I begyndelsen af denne måned var vi til netværksmøde i Dansk netværk af løsningsfokuserede praktikere, et fællesskab for professionelle, der er optaget af de løsningsfokuserede tanker og principper.

Gemt i en hættetrøje…

På mødet fandt vi inspiration til dette blogindlæg i en praksisfortælling fra hverdagen. Bo og Mikkel kunne fortælle om en ung pige, der isolerer sig ved at ”grave sig ned” på sit værelse og udelukke sig fra sociale sammenhænge. Pigen mener ikke selv hendes adfærd er problematisk og er ikke interesseret i samtaler med familieterapeut. Når Bo vil tale med hende i forsøg på at være hjælpsom, gemmer hun sig inde i sin hættetrøje og undviger direkte øjenkontakt. Vi kom til at drøfte, hvad man i sådan en situation stiller op, hvilke veje er der at gå i samtalen og/eller hvordan kan vi forstå pigens adfærd? Vi blev optaget af pigens adfærd med at gemme sig i hættetrøjen.

Fra andre sammenhænge har vi erfaring med unge, der sætter sig under bordet og ”ikke vil snakke” eller forældre, der går fra en møde smækkende med døren eller siddende med armene over kors eller kigge den anden vej eller vende ”det hvide ud af øjnene”, – mon ikke vi alle kende til at opleve disse forskellige handlinger og koble dem som udtryk for et budskab. På den baggrund stillede vi på mødet os selv og hinanden spørgsmål som: Hvilke budskaber sender vi ud med det vi siger og gør? eller når vi ikke siger og ikke gør ? Hvordan kan vi bruge forskellige udtryk og handlinger til at skabe bevægelse?

Al adfærd er kommunikation

En af de store navne indenfor familieterapien er østrig-amerikaneren psykolog Paul Watzlawick (1921-2007), der på Mental Reaserach Institut i Paulo- Alto fulgte i fodsporene på Gregory Bateson og hans tanker og teorier omkring kommunikation.

I ”Pragmatics of Human Communication” fremsætter Paul Watzlawick i et kapitel nogle forsøgsvise axiomer/antagelser omkring kommunikation. Han fremhæver blandt andet, at enhver aktivitet og handling indeholder potentiel kommunikation, idet selv ubesvarede henvendelser og tavshed anses for kommunikation.

Der er blandt andet den basale egenskab ved adfærd, at den ikke har en modsætning, der gør, at Watzlawick når frem til, at al adfærd er kommunikation og det således for mennesket er umuligt ikke at kommunikere. Man kan også formulere det på den måde, at man også vælger ved ikke at vælge, og man også svarer ved ikke at svare.

Pigen i den ovennævnte case kommunikerer derfor et budskab til os gennem sin adfærd med ”at gemme sig i sin hættetrøje”. Det interessante bliver så, hvad det er pigen kommunikerer, hvordan vi skal forstå hendes adfærd og hvordan vi kan skabe bevægelse i denne kontekst.

Kierkegaard og LØFT

Vi må tilbage til Kierkegaard, som også er citeret i vores indlæg omkring Sct. Hans, men i dette ”Kierkegaards-år” mener vi nu nok en reference-gentagelse går an. Og der er mange relevante og sigende udsagn fra Kierkegaard og mon ikke de fleste også er bekendt med hans udsagn om “At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.”

En respektfuld måde at møde mennesket på og som vi i en løsningsfokuserede refe-rence ville benytte til ”Solution-talk”, altså som platform til at tale om den foretrukne fremtid. Andre løsningsfokuserede praktikere vil tale om ”leading from one step behind” (Cantwell and Holmes 1994), hvor klienten vedholdende inviteres til at skærpe sin opmærksomhed på de succes’er, styrker, ressourcer o.a. som hun har brugt på at skabe forandringer i sit liv. Begrebet skal forståes som en metafor for at klienten sætter retning for samtalen mens terapeuten står ”i kulissen”, guidende og klar med spørgsmål. Med pigen som nævnt tidligere vil det betyde, at hun bestemmer retning, indhold og tempo i samtalerne og at terapeuten følger hende på vej gennem samtalen og processen med løsningsfokuserede spørgsmål.

Tilbage til pigen med hættetrøjen

Har I nogensinde turde være tavse med jeres borgere? Her er der ingen teknikker, som hjælper, men kun nærvær. Og med Watzlawick i baghovedet ville vores handling med ”ikke at snakke” også være en kommunikation. Til pigen kunne den ikke-talende handling være et budskab om, – at det er okay ikke at tale eller – jeg venter til du har sagt noget eller – du skal ikke bestemme eller – hvis det er den leg du vil lege.. eller jeg har al den tid du har brug for eller – noget helt syvende. Ved ikke at bruge sproget må vi konstatere, at vores handling med ”ikke at snakke” kan tolkes på mange forskellige måder og dermed også mistolkes. Derfor må sproget tages i brug.

Paradoks intervention kan anvendes ved eksempelvis at sige til pigen, at det er godt hun sidder med hættetrøjen på og på den måde giver udtryk for, at hun ikke mener der er noget problem eller ikke ønsker at tale om problemet. Paradokset kan så bestå i at sige til pigen, at hun endelig skal blive ved med at være så tydelig i sine signaler og endelig ikke må tage sin hætte ned så længe jeg taler om problemet.

Og ud fra et løft-perspektiv kan man begynde et helt andet sted, tale om hendes ressourcer og kompetencer, hvad er hun god til eller hvad kan hun godt lide at lave, hvordan er det blevet muligt hvilken forskel gør det. Eller med spørgsmål om hvordan vil hun gerne have livet skal se ud, hvad der skal være anderledes? Det kan godt være, at hendes ønske og mål er ”at få venner” – og ikke ”at komme ud af værelset”! Således bliver det ”at komme ud af værelset” mere midlet til at opnå målet ”at få venner” end selv målet. Vi er derfor nødt til at tage udgangspunkt i hendes mål for eget liv….

Så afsluttende må vi sige, at ved at anerkende pigens unikke adfærd som et udtryk for kommunikation, gives handlingen en betydning. Gennem denne betydning øges vores opmærksomhed på, at vi er nødt til at holde fokus på de løsningsfokuserede principper og tro på modellen, således at vi ikke ”unødigt” lader os forvirre at denne kommunikation og eksempelvis tolker den som udtryk for ”modstand”. Alene gennem vedholdne løsningsfokuserede spørgsmål kan pigen bevæges til en nysgerrighed på, hvad hun ønsker anderledes i sit liv…. – og derfra er forandring mulig.

Rigtig god uge

 

Rikke & Anne-Marie