Hvad mere..., og hvad mere..., og hvad mere...

begge-150x150-25062013.png

Mon ikke de fleste, der er blevet undervist i og har arbejdet med den løsningsfokuserede tilgang, mindst én gang er blevet spurgt; - og hvad mere....For os er det nok et af de mest anvendte spørgsmål og hvorfor nu det?

En forskel der gør en forskelFor helt at forklare og forstå betydningen, begynder vi et andet sted, nemlig med den amerikanske antropolog, filosof mm Gregory Bateson, der døde i 1980. Bateson var en af 1900-talles betydeligste sociale naturvidenskabs-mænd og arbejdede indenfor flere forskellige fagområder som psykologi, systemteori, kybernetik, evolutionsteori og pædagogik.

Mange, der har kendskab til de systemteoretiske tanker, har stiftet bekendtskab med ham og nogle af hans kendte citater; ét af de mere kendte er dette:

"Al modtagelse af information er nødvendigvis modtagelse af budskaber om forskel"

Med andre ord er information, - en forskel der gør en forskel. Der skelnes således mellem forskellige grader af forskel, - der er forskelle der kan forandre systemmet, og forskelle, der får systemet til at forblive intakt.Lad os komme med et eksempel: Såfremt den der drikker et glas vand, er alkoholiker, der aldrig rører noget uden procenter i, så kan det at drikke et glas vand være en så stor forskel, at ”systemet” forandres. Såfremt den tørstige person er fittnes-instruktøren, der dagligt drikker 3-4 liter, så er et enkelt glas vand kun en mindre forandring, da det at drikke et glas vand kun forstyrrer hans ”system” i ringe grad.

Processen

Når vi arbejder med menneskelig udvikling og forandring, faciliterer vi en proces, der i bedste fald kan skabe en forskel, der gør en forskel hos klienten. Denne forskel kan måske skabe nye indsigter og forståelser, afstedkomme nye handlinger eller andet.Den løsningsfokuserede samtale virker enkel, men mange oplever, hvor vanskelig den er at praktisere, og måske netop fordi, at næste spørgsmål bygger på det svar, du lige har fået.Gennem spørgsmål – og svar, og spørgsmål bannes vej for nye erkendelser og meninger, som kan bringe klienten i den retning af sit liv, han eller hun ønsker. Når klienten får indsigt i sine undtagelser og de handlinger, der har ført dertil, er det muligt at gentage denne succes.

Hvad mere-spørgsmålet

At spørge til ”hvad mere” er netop en del af dette.... En del af at folde beskrivelser ud, beskrivelser af succesfulde stunder eller opnåede kompetencer. Ofte har vi en forventning om, at ét spørgsmål afstedkommer ét svar, men sæt nu, der er flere svar på spørgsmålet, sæt nu der er flere beskrivelser og kompetencer, hvorfor så missé dem.Uanset, hvad vi spørger til, kan vi altid spørger; hvad mere? Eksempelvis, når vi spørger; Hvilke små tegn, fortæller dig, at denne udvikling er i gang? - Hvad er du mest stolt over? Hvad er blevet bedre siden sidst? Hvad kommer andre til at lægge mærke til? Hvem andre vil se, at denne forandring er sket? - og uendelig andre variationer af spørgsmål.

Der er altid mere end ét svar på de spørgsmål og du kan altid spørge; hvad mere.Hvad mere-spørgsmålet giver os mulighed for at fortykke de beskrivelser, som klienten giver og skaber rum for flere nuancer og perspektiver. Hvad mere-spørgsmålet giver anledning til, at klienten kan finde flere og andre ord til sin beskrivelse og hvert at disse ord er med til at forstærke og understrege det sagte.

Vi har set det gang på gang, at spørgsmålet er med til at skabe forandring, og kan kun opfordre til, at det integreres i din løsningsfokuserede praksis.

Rigtig god fornøjelse og rigtig god "hvad mere"-uge

Rikke og Anne-Marie 

Forrige
Forrige

I krig og kærlighed gælder de løsningsfokuserede kneb...

Næste
Næste

Et løsningsfokuseret fremtidsforum