Så la' da vær' med at stirre sådan, mor....
Sommeren er over os, uanset om du har ferie nu, lige har haft eller 'venter til august'. Det er solskin og udeliv og for nogle er det altså også rejsetid. Selv har jeg lige været en tur i Grækenland (- og ja, der var lukkede banker og flygtninge på øen), og endnu en gang blev jeg mindet om denne tendens jeg har, en dårlig vane ville nogle nok kalde det - jeg stirrer, kigger, glor, betragter, iagtager - andre mennesker.
"La' nu vær' med at glo sådan, mor - du er ikke spor diskret og det er pinligt"
Sådan sagde min datter til mig, da vi en aften sad på en restaurant. Og denne bemærkning gav anledning til en anelse selvransagelse, og jeg blev nysgerrig på, hvad det var der gjorde, at jeg kiggede på mennesker og altid har gjort det.
Forskellighed
I forsøg på at finde et svar, - der på restauranten, kiggede jeg rundt ;-) Og jeg så et ægtepar, sikkert i slut 50'erne sidde over middagen, rødvin og italiensk mad og så havde han fået noget mellem tænderne. Han puttede resolut sin ene finger i munder, ned mellem tænderne og fjernede ubehaget. Det fik mig til at tænke på, hvilke andre mådet madrester kan fjernes på: - nogle bruger en tandstik og en gang så jeg én forsøge sig med spidsen af gaflen. Og jeg mener, der er sikkert flere måder at fjerne madrester på, men der på restauranten kunne jeg uden anstrengelse tælle mig frem til 3 forskellige måder, hvilket gav anledning til en refleksion over forskelligheden mellem mennesker. Og når jeg kiggede rundt så jeg tydeligt et sæt søstre, der lignede hinanden med 'manglende kæbe', og et andet sted sad en nordisk kvinde, en del overvægtig med det yndigste ansigt, hendes veninde sad og røg, og ved borden bag dem kom et engelsk selskab med bedsteforældre, børn og børnebørn, der var kusiner og fætre på kryds og tværs og jeg vred mit hoved med at finde ud af, "hvordan de mon passede sammen" - hvem var hvem's børn, og søskende og og og.... Så bestemt JA, min datter havde ret, jeg kigger, betragter, iagttager mennesker - de interesserer mig og jeg er nysgerrig på den mangfoldighed, der er. Det minder mig om, hvor forskellig mennesker er og eksemplet med 'madrester' fortæller mig også, at der ER forskellige måder at løse det samme problem, og den enkelte må finde sin egen vej.
Ikke-vidende position
At studere forskellighed og blive mindet om, at vi hver må finde 'egne løsninger til egne problemer', bidrager til, at jeg i mit (terapeutiske) arbejde kan fastholde en position, hvor jeg ikke ved, hvad der er bedst for andre. Det kan kun de selv vide. Og det stiller krav om, at jeg indtager en position, hvor jeg ikke ved, - ikke er ekspert, - ikke har en forforståelse af noget. Og hvis jeg alligevel er ekspert på noget, så må det være dialogen, - at være nysgerrig og åben i samtalen med den anden, - men hvad den anden ønsker, har brug for får at komme videre i sit liv, - dét har jeg ingen anelse om. Harlene Anderson beskriver det i "Samtale, Sprog og Terapi" s. 176:
"Hvis vi altid ser eller hører ting på den vante måde, vil vi gå glip af, dvs. hverken se eller høre, det anderledes og unikke...... Ikke at vide er afgørende for den implicitte antagelse, at betydning altid skabes i dialogens intersubjektive proces. Ikke-viden giver muligheder, som viden ikke giver. En af disse muligheder er dialog.
Det er nu gået op for mig, at når jeg stirrer - eller mere ordentlig, diskret kigger på og efter andre mennesker, så hjælper det mig altså med at fastholde en mangfoldig og forskellighed mellem mennesker, og dermed er der mindre 'der er vant og mere der er uvant'. Jeg er overbevidst om, at jeg på den måde bliver bedre til at se og høre det anderledes og unikke, - at være i den ikke-vidende position, og bliver den bedst mulige udgave af mig selv som samtalepartner. Men jeg skulle en tur omkring Grækenland for at finde ud af det.... God sommer.
Anne-Marie