Send en sms

profil-anne-marie-20052013.jpg

Langt de fleste gange vi er i kontakt med vores borgere er det face-to-face. Vi mødes i samtaler omkring bekymring for et barns trivsel, ansøgning om en vinterjakke eller briller, indstilling til døgnbehandling, aktivering af mentor-ordning – eller meget andet. Vi holder møder, tværfaglige og tværsektorielle, netværksmøder, terapeutiske sessions og andet. OG ind imellem sender vi et brev, indkalder til et møde eller sender et referat af samme. At kommunikereNår ikke vi er i direkte kontakte face-to-face med borgeren kan det ske, at vi taler i telefon, hvor vi ikke kan se ansigtsudtryk men dog høre intonation, pauser etc. Og når vi en sjælden gang sender en sms er det ofte en kort afgrænset informativ besked som, ”Pelle, vi ses ved Jobcentret kl. 15” eller ”Hej Helle, husk, jeg kommer på hjemmebesøg med familievejlederen i morgen kl. 10”. Vigtige beskeder, der hjælper og støtter borgeren i at fastholde de aftaler vi har med dem, - og som sikrer os som professionelle, at vi ikke går forgæves eller 'spilder vores tid'. På den måde et godt udtryk for den travlhed, der hersker mange steder i den offentlige forvaltning – tiden skal udnyttes på bedst mulig vis. Men jeg vil gætte på at ganske få bruger sms, som en aktivt kommunikations platform til at understøtte menneskelig udvikling. Men det gør jeg og jeg er optaget af det i sådan en grad, at jeg er påbegyndt en masteruddannelse, hvor jeg sætter fokus på at skabe menneskelig udvikling og forandring gennem det skrevne sprog som anvendt på sms, chat, twitter, mails etc. Min nysgerrighed er udsprunget af en del af den microanalyse, der har været foretaget af Janet Beavin Bavelas med blandt andre Harry Kormann og andre.  En samlet oversigt over Janets udgivelser om emnet kan ses her: http://web.uvic.ca/psyc/bavelas/Publications.htmlMikroanalyseMikroanalyse er en analyse af små bitte dele, som de ord sproget er sammensat af og som udgør vores kommunikation. Mikroanalyse er detaljerede observationer af det sprog terapeuten – eller coachen – eller sagsbehandleren anvender i sine samtaler. Fokus er på dialogen mellem 2 parter med observationer af blandt andet spørgsmål og -typer, ordvalg, intonation, ansigtsudtryk o.a. Videooptagelser kan således vise helt konkret, hvordan vi bruger de kommunikative redskaber og hvordan klienten/borgeren reagerer og 'svarer' på vores spørgsmål eller udsagn.Samtaler kan defragmenteres ned til enkelte ord, så det bliver tydeligt at se, hvad af klientens ord terapeuten bruger, hvilke ord der bevidst udelades og hvordan problemsnak ændres til løsningssnak. Enkelte ord kan have meget forskellig betydning, eksempelvis er der stor forskel på at bruge ordet tilbageskridt i stedet for tilbagefald. 'Tilbagefald' er betydeligt mere passivt uden mulighed for at handle eller have indflydelse på at ændre retning, man falder og er på vej 'ned', hvorimod 'tilbageskridt' signalerer 'et enkelt skridt blandt mange' og alle kender til, hvor hurtigt man kan ændre retning og 'tage et skridt i en anden retning'. Samlet kan man sige om mikroanalyse, at vi med vores formuleringer kan gøre 3 ting ved klientens udtalelser; vi kan bevare ord, vi kan udelade ord eller vi kan ændre ord. Det interessante er, hvad vi gør, hvor bevidste vi er omkring vores formuleringer – gør vi det, vi tror vi gør!ChristopherTil at illustrere, hvad jeg mener, vil jeg inddrage et kort uddrag af en sms-dialog med Christopher på 31 år, som jeg er tilknyttet som mentor blandt andet med det formål at skabe struktur med døgnrytme og aktiviteter. I dagligdagen ser Christopher kun sin stedfar, ugentlig ser han mig og 4-5 gange årligt ser han sin mor og søster.En torsdag eftermiddagAM: Hej Christopher, en lille 'husker' på vores aftale i morgen :) Jeg er hos dig kl 15. Hilsen Anne-Marie Chr: Hej. Lang historie kort. Havde først nogle dage hvor jeg sov til ca 18 – 19:00. Så kom jeg extra sent i seng 1 dag, hvorefter jeg forsøgte at sovevidere til næste morgen. Og det lykkedes nogenlunde. Det forvirrede dog min daglige rapportering af "stod op/gik i seng" en del.Jeg havde derefter nogle dage som kørte kanont med tidlig søvn og ståen op. Så kiksede det dog idag.. Jeg havde åbenbart ikke nok strøm på mobilen (vækkeur), så den gik ud imens jeg sov og vækkede mig self ikke...så jeg har sovet hele dagen idag....det er lidt frustrerende lige nu. Jeg tror ikke jeg kan nå at få særlig meget søvn inden vores planlagte Gåtur imorgen fredag. Og jeg skal med søster og stedfar hen og spise hos min mor i farum kl 18:00AM: Damn, en mobil uden strøm er da til at føle på :-) Well done med gode dage (de kommer ikke skidt igen;) med hensyn til i morgen så kan du jo evt skrive når du går i seng og der vurderer om det kan hænge sammen... Yes til dage med god rytme …Chr: Ok det gør jeg. Og Ja, var fedt! :-) Selvom det ikke holdt så længe. Sov godt :-) AM: Tak og i lige måde - når du kommer dertil ;) Chr: Tak hehe dagen efter ved frokosttid..AM: Alex, mon du sover? :) - hører jeg ikke fra dig, dukker jeg op kl 15 !!! Chr: Opgiver den gåtur idag Zzz AM: Okay, hvad si'r du til at skrive sammen søndag om gåtur mandag/tirsdag ? God påskemiddag hos din mor – hvordan vil hun – og din stedfar kunne se 'et par gode sovedage?Chr: Ok med at skrive sammen søndag. God påske til dig også :-) Forstår ik det sidste :-)AM: Åh, beklager min utydelighed. Jeg mener, at når du har haft et par dage med god søvn og god soverytme, hvordan vil din stedfar – som jo ser dig dagligt - kunne se det? Hvad vil han se er anderledes? Eller dig gøre, som du ellers ikke gør? (hov, nu blev min forklaring lidt laaaaang)Chr: Helt ok det blev langt. Så forstår jeg kun tingene bedre hehe. Hmm .. han ser en person med mere overskud og som ik er så kortluntet og gnaven. Jeg selv, føler mig mere positivt indstillet til livet. Men det er svært at fastholde rytmen i længere tid af gangen.Meget kan fremhæves og punktueres af ovenstående - og både som "godt og skidt" :-) Men i kommunikationen med Christopher forsøger jeg at sammenfatte Christophers udsagn ”nogle dage som kørte kanont med tidlig søvn og ståen op” til mere samlet at benævne dem først som ”gode dage” og ”dage med god rytme” til det forstærkede udtryk ”et par gode sovedage”. Det forenklede og forstærkede udtryk er anderledes muligt at fastholde og vende tilbage til ligesom det tydeliggør distinktionen til ”problem”-adfærden.En anden punktuering er selve spørgsmålet om, hvordan Christophers mor og stedfar vil kunne se ”et par gode sovedage”. Det er i vores relationer at vores adfærd og kommunikation viser sig og efter min præcisering giver det Christopher mulighed for, at beskrive sig selv set udefra som værende ikke så kortluntet og gnaven. Og når man beskriver sig selv fra andres position, så giver det også lejlighed til at beskrive sig selv og den ændrede adfærd, handling, tænkning, der vil være som en del af en undtagelse eller delmål - Christopher beskriver det, som han vil være  ”mere positivt indstillet til livet”. Og endelig kan det nævnes, at der er ord og sætninger jeg bevidst 'overser'. Beskrivelser af problem-adfærd som ”Jeg tror ikke jeg kan nå at få særlig meget søvn inden vores planlagte gåtur imorgen fredag”eller ”det er svært at fastholde rytmen i længere tid af gangen” vælger jeg at udelader og ikke dvæler yderligere ved, at de ikke er en del af ”den foretrukne fremtid”, men i stedet "problem-talk". Der kan siges og skrives meget mere om mikroanalyse af den analoge og digitale kommunikation og givet er det, at der er meget læring at hente på dette område. Måske dette indlæg kan motivere til at integrere endnu et redskab – udviklende sms-dialoger – og måske der er stof til eftertanke næste gang du sender en sms, uanset om det er til en borger, en veninde eller kæresten. Rigtig god uge ved tasterne :-)Anne-Marie

Forrige
Forrige

”Sorg og Glæde”

Næste
Næste

Sikkerhedshusene – et løsningsfokuseret bud på en ny form for akut familieinstitution