Sikkerhedsmål - et vigtigt værktøj til at skabe forandring

profil-rikke-20052013.jpg

”Blood is thicker than social service” - Insoo Kim Berg

Fredag d. 24.5.13 var jeg inviteret til forpremiere på Pernille Bervald Jørgensen og Christian Sønderby Jepsens ny dokumentarfilm “Blodets bånd” i Grand Teatret. Folkene bag filmen ønsker en debat om, hvad vi kan gøre anderledes i fremtiden på børneområdet og jeg blev inviteret på baggrund af mine erfaringer med sikkerhedsplansarbejdet. Sikkerhedsplaner som er baseret på den løsningsfokuserede tilgang.Filmen gør et dybt indtryk og efterlader unægteligt en med et stort spørgsmål til at reflektere grundigt over – hvordan kan vi gøre arbejdet med socialt udsatte familier bedre?På baggrund af en dokumentar vil jeg på intet tidspunkt tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man kunne have lavet en sikkerhedsplan i denne familie eller ej. I stedet er jeg optaget af, at den løsningsfokuserede tilgangs evne til at involvere og engagere børn og forældre i løsninger på deres eget liv, med største sandsynlighed vil kunne være med til at give bedre samarbejde og hermed bedre resultater af den valgte indsats - også omkring anbringelser. Københavns kommunes evaluering af deres sikkerhedsplansindsats viser netop, at samarbejdet omkring anbringelser både tvangsmæssige og frivillige vurderes til at være blive bedre efter et sikkerhedsplansforløb. Og så er vi da kommet et væsentlig skridt videre…

”Safety goals are the north star” – Andrew Turnell

Sikkerhedsplansprocesser er komplekse og krævende at arbejde med både for familierne og deres private og professionelle netværk, så jeg kan og vil kun i dette indlæg berøre en lille men meget betydningsfuld del af metoden – sikkerhedsmålene.På det område har jeg lært meget af Sonja Parker fra Vestaustralien, som blandt andet har udviklet Fremtidshuset og Sikkerhedshuset. 2 visuelle redskaber til henholdsvis at engagere forældre og børn i målformuleringer for deres eget liv. Fremtidshuset kan betragtes som en ny udgave af mirakelspørgsmålet til voksne og Sikkerhedshuset er et redskab til at tale med børn om, hvordan fremtidig sikkerhed i deres liv ser ud med deres øjne og at få deres bud på, hvordan og med hvem dette kan opnås.Hvis vi alene her kigger på forældreperspektivet har jeg erfaret, at den løsningsfokuserede tilgangs fokus på mål bidrager med værdifulde greb til både at skabe partnerskaber, forandring og tilstrækkelig sikkerhed og omsorg for børnene i hjemmet med inddragelse af forældre, privat og professionelt netværk.Af Sonja Parker har jeg blandt andet lært om sikkerhedsmål, at det har en afgørende betydning for det fælles fodslag, om vi kan få forvaltningens mål og forældrenes mål til at smelte sammen i et fælles mål for indsatsen. Det lyder umiddelbart ganske simpelt og helt logisk, men har vist sig at være en svær kunst, når forældrene ofte er presset ind i samarbejdet og ikke selv har valgt at skulle skabe forandring og at myndighederne ikke kan gå på kompromis med deres vurdering af, hvilke omsorg og sikkerhed forældre og netværk skal kunne yde for at sikre børnene i hjemmet. Når man udover at integrere forældrenes mål også skal formulere dem tilpas konkret og detaljeret - i et sprog som både forældre, netværk og børn kan forstå og samtidig give plads og råderum til at forældrene selv kan besvare, hvordan de vil nå dem, så begynder det at blive komplekst. Jeg har erfaret, at det kræver øvelse, øvelse og mere øvelse.Fremtidshuset kan med stor fordel benyttes med de forældre, som på anden vis har svært ved at formulere deres foretrukne fremtid. Det hjælper også på at få gjort måle konkrete, detaljerede og formuleret i deres sprog. Samtidig giver Fremtidshuset mulighed for også at stille skalaspørgsmål og kigge på, hvad forældrene allerede gør som hjælper dem på vej mod målet.Grundspørgsmålet i Sonja Parkers Fremtidshus lyder som vist nedenfor, men man kan skabe sin egen variation af samme tema, som passer bedre til en selv.”Forestil dig, at dette er dit Fremtidshus., hvor alle de bekymringer som har medført at myndighederne er involveret i jeres familie er løst og du er i stand til at være den forældre, som du altid har ønsket dig at være.Hvad ville du gøre i omsorgen for dine børn, hvis alle problemerne var blevet løst? Hvad ville du ellers gøre?Hvad ville børnene/din mand/kone/bedsteforældre opleve dig gøre?Hvad ville din mand/kone gøre?”Det kunne have været interessant at høre, hvilke mål forældrene Svend og Gitte fra Blodets Bånd havde haft for dem selv som forældre – både før, under og efter anbringelsen af deres børn. Tænk sig, hvis de reelt gerne ville have udviklet sig til at blive bedre forældre – og måske endda også gerne ville have haft hjælp til det…

Forrige
Forrige

Den løsningsfokuserede metode i den lærende organisation

Næste
Næste

Sproget