Highs and no lows…

profil-rikke-20052013.jpg

Når jeg kører bil, hører jeg ofte Nova FM og lytter blandt andet til et af deres programmer, hvor man kan ringe ind og fortælle om dagens ”highs and lows”… Det inspirerede mig til at skrive dette indlæg – dog uden ”the lows". Jeg vil simpelthen nøjes med at tage udgangspunktet i et af ugens højdepunkter. Altså et af de løsningsfokusrede af slagsen…

Det er søndag aften og jeg kan heldigvis se tilbage på en del højdepunkter, så derfor måtte jeg stille mig selv spørgsmålet – hvad har jeg været særligt imponeret over at være vidne til af forandring i denne uge? Her kom jeg straks til at tænke på den unge mor, hvis barn man er alvorligt bekymret for, fordi hun ikke formår at sørge for struktur, forudsigelig, ro, opmærksomhed og stimuli pga. hendes egne vanskeligheder og konfliktfyldte forhold. Som følge af det er bekymringerne for barnets trivsel, udvikling og sundhed alvorlige og der skal ske en forandring i omsorgen hurtigt for at undgå en anbringelse. Denne unge mor er meget overvældet over ALLE de forandringer, som hun skulle skabe på kort tid og hun havde nærmest givet op på forhånd.

Den bedste dag som mor

Så jeg bad hende tænke tilbage på en dag, hvor hun havde haft en oplevelse at være den allerbedste mor for sit barn og fortælle mig, hvad hun havde gjort. Hvordan så den dag ud fra starten af dagen? Hvornår vågnede du? Hvordan vågnede du? Hvad gjorde du, da du vågnede? Hvad skete der herefter? og så gik vi den igennem skridt for skridt helt ned i detaljen af mors handlinger og adfærd samt barnets reaktion på mors adfærd osv. Det viste sig ud fra hendes beskrivelse af hendes bedste dag som mor, at hun i tilstrækkelig grad var klar over, hvad barnet har behov for til at kunne trives og udvikling sig sundt og godt, men udfordringen for mor er at fastholde strukturen for hende og barnet. At se dette klart og at se tilbage på dette tidspunkt, hvor det var lykkedes gav hende straks mere håb i processen, men hun var fortsat meget overvældet.

Så til et skalaspørgsmål

Så jeg brugte hendes beskrivelse af den bedste dag som mor til at lave en skala, hvor 10-tallet var den bedste dag og 0 var det tidspunkt, hvor hun var så langt væk fra den som overhovedet muligt. Ærligt lagde hun sig selv på et 2 tal og sammen udforskede vi sammen perspektiverne for forandring og de næste skridt gennem en masse spørgsmål såsom, hvad er det første tegn på, at du er bare 1 skridt oppe af skalaen? hvilke af de gode ting, som var i spil på den bedste dag er også i spil, når du ligger på en 3? Hvilken forskel vil det gøre? Hvad er anderledes på et 5 tal? Hvad det ville kræve af dig at komme op på et 5 tal?

A-ha oplevelserne

Ved at dyrke detaljen og bryde forandringsprocessen op i mindre og overskuelige bidder, endte hun med at få 2 store A-ha oplevelser. Den første var, at hun forstod, at hvis hun valgte at gå efter at opnå målet med at få udviklet en god daglig struktur og rutine for barnet og hende selv, ville hun faktisk ved at opnå 1 mål alligevel løse flere problemer på en gang. Den anden var, at det gik op for hende, at hvis hun prioriterede at satse på det område, var det ikke så overvældende længere og hun begyndte at tro på, at hun godt kunne gøre det. Både fordi hun havde gjort det før og fordi hun var blevet opmærksom på, hvad der skulle til for at understøtte hendes arbejde med at skabe den forandring.

Ved opfølgning senere på ugen, havde hun formået at opretholde den ønskede struktur det meste af dagen og var fuld af både håb, kampgejst og stolthed over ugens indsats. Jeg selv var blæst omkuld af beundring over den.

Næste uges højdepunkt for mig er helt sikkert Arianne Struik og Sonja Parkers Trauma-Informed Safety Planning kursus, som vi her i eftermiddag har lagt sidste hånd på og som jeg glæder mig vildt til.Hvis I har lyst til at dele jeres uges ”highs”, så skriv dem endelig i en kommentar. Det kunne være så fedt :)

Rigtig god uge til jer.

Rikke

Forrige
Forrige

Refleksioner fra EBTA 2014 - Ressources unit

Næste
Næste

Og hvilken forskel gør det?