Ugen der gik - et tilbageblik på 5 dages intensiv træning på BRIEF....

Jeg landede fredag aften kl. ca. 23.30 i Københavns lufthavn vildt træt efter en intens uge på BRIEFs Summer School i London. Her søndag eftermiddag har jeg kun nået at fordøje få af indtrykkene og blot en lille smule. Slet ikke nok til at kunne formulere alt, hvad jeg har fået med hjem, men jeg kan starte med at konstatere, at ALLE forventninger blev indfriet til fulde – og mere til.

Som håbet blev det en uge med stor fordybelse via et hav af øvelser, mange live-sessioner, få oplæg & illustrationer og en enkelt videooptagelse eller to. Alle bidrag var alle med skabe en endnu dybere forståelse af, hvad det er som den løsningsfokuserede tilgang kan i forhold til at skabe forandring – ofte ganske hurtigt, men andre gange over længere forløb.

Beskrivelse, beskrivelse, beskrivelse….

Min gode kollega Lester siger ofte ”den som arbejder lærer” og hvor har han dog ret. I hvert fald når jeg står tilbage og ser effekten af Chris, Evan og Harveys måde at undervise på, hvor de fra første øjeblik og gennem hele ugen kastede os ud i den ene øvelse efter den anden i grupper af 3 og 4. Blandt andet har jeg af ”kramme-øvelsen” lært meget om effekten af detaljerede beskrivelser. I ”kramme-øvelsen” skulle en af os forestille os det næste kram af en betydningsfuld person i vores liv.

En anden skulle i 5 minutter stille spørgsmål til en detaljeret beskrivelse af situationen op til krammet og den sidste i gruppen skulle tage over og spørge ind til selve krammet i 2,5 minut. 7,5 minutter omkring en kram. Det var vildt interessant, så meget man kan finde ud af om sig selv, om relationen og betydningen af den på 7,5 minut ved at holde sig til beskrivelse, beskrivelse, beskrivelse. En af mine gruppemedlemmer fremhævede ved ugens afslutning, at han gennem denne opgave virkelig havde forstået, at kilden til forandring ligger i den detaljerede beskrivelse. Jeg kan kun tilslutte mig ham. Jeg har for alvor forstået, at kilden til forandring ligger i beskrivelsen. Derfor vil jeg begynde at afprøve denne teknik med at fastholde samtalen meget længere i de detaljerede beskrivelser end jeg hidtil har gjort for at undersøge effekten af det i min praksis.

At skabe en kontekst, hvori løsninger vil opstå

En af mine vigtigste læringssætninger fra ugen derovre er frit oversat ”at løsningsfokus ikke handler om at finde løsninger, men at udvikle en kontekst, hvori løsninger vil opstå”. I min forståelse af denne sætning ligger forskellen i, at formålet med processen ikke bliver at planlægge en lang liste af handlinger, som skal udføres efter sessionen, men i stedet bliver at åbne op for refleksion over og en bevidsthed om, hvordan det kan være brugbart og hjælpsomt at gøre noget konkret i processen med at opnå den foretrukne fremtid - herfra kan løsninger opstå.

Where to?

Et spørgsmål jeg sjældent får mulighed for at stille er ”bedste håb” – spørgsmålet. I denne uge har det derfor været interessant for mig at bruge rigtig meget tid på at arbejde med det. Særligt interessant var det at reflektere over deres lille – men ikke desto mindre betydningsfulde skelnen mellem ”what are your best hopes for this session?” og ”what are your best hopes from this session”. De bruger i dag sidstnævnte som et resultat af forfinelse af deres spørgeteknik gennem årene. Dette spørgsmål tydeliggør at fokus er på, hvad klienten ønsker at nå frem til gennem samtalen med dem. De sammenligner det med en taxachauffør som har behov for at vide, hvorhen kunden ønsker at køre til fremfor at fokusere på vejen derhen. Jeg er vild med den sammenligning.

Solution focus & teams

Svea Van der Hoorn og Peter Szabo lavede et godt oplæg med illustration af, hvordan man kan arbejde løsningsfokusret med teams. Der var flere guldkorn i Sveas oplæg, men jeg blev særligt optaget af betydningen af ”ressourcesladder”. At bruge ”ressourcesladder” virker til at være meget styrkende på teamet ved arbejde med det, som er mellem teammedlemmerne. Man starter med at bede en af teammedlemmer om at lytte til, hvad de andre på skift fortæller om f.eks., hvad denne person har bidraget med til deres arbejdsplads/gennemførelsen af en opgave/ og hvad de hver især værdsætter særlig ved denne person. Herefter fortsætter det til næste teammedlem indtil alle har hørt en ordentlig gang ressourcesladder om dem. Det løfter og styrker tydeligvist det enkelte teammedlem og teamet som samlet enhed.Øvelsen kan udvides med brugen af en skala, hvor en af teammedlemmerne skal tænke på et tidspunkt, hvor de som team stod overfor en stor udfordring og hvor de alligevel klarede den. Skalaen bliver vist ude på gulvet. Teamet skal stille sig samlet på det sted på ”gulvskalaen”, hvor personen vurderer, at de var på det tidspunkt, hvor udfordringen var størst. Herefter stiller man så spørgsmål ind til personen som f.eks. hvad de andre bidrog med til at komme igennem udfordringen? Hvad de som team gjorde? og inddrager resten af teamet i spørgsmålene. Afslutningsvis spørger man så, hvor på skalaen de rykkede hen efter udfordringen var løst og på den måde viser teamets fysisk den fremgang, som de sammen formåede at skabe. Det var inspirerende at overvære en proces blive illustreret af Peter Szabo og begge øvelser vil jeg afprøve den kommende tid med de teams, som jeg arbejder med.

Og så lige lidt om skalaen

Der er så meget at vælge og jeg skal til at slutte, men inden jeg gør det, vil jeg fremhæve, at jeg gennem ugen har hørt mange inspirerende skalaspørgsmål. Et lille trick mht. skalaen, som jeg blev mindet om og som jeg vil forsøge at gøre mere af i fremtiden, er teknikken med at spørge ind til, hvordan det har været muligt ikke at ryge længere ned af en skala, hvis:1) personen ikke oplever at noget er blevet bedre siden sidste, men fortsat er på samme niveau eller er faldet tilbage på skalaen, men ikke er ramt 0.2) eller hvis personen svinger på skalaen, men ikke er røget længere ned end et givent nummer på skalaen højere end 0.

Hvad jeg helt konkret har fået med derfra, finder jeg først for alvor ud af, når jeg kommer ud i verden og møder de mennesker, som jeg arbejder med og som måske kan få gavn af, at jeg er blevet bare en lille smule mere BRIEF…

Rigtig dejlig uge.

Rikke